FREELANCE

Og hvad er det så, du kan få hjælp til her i biksen?

Helt kort sagt, kan du få hjælp til at formidle komplekse budskaber på en enkel og visuel måde.

Det kan sådan set være alt fra illustration til konceptudvikling og grafisk facilitering af en omfattende proces. Alt der kræver en kombination af helhedstænkning, visuel tænkning, indføling og en lidt krøllet hjerne.

I museumsboldgaden er jeg særligt stærk, da jeg med 19 års erfaring i branchen kender alt til de særlige, og fantastiske forhold, som gør sig gældende i museernes verden, hvor viden møder formidling og ender i meningsfuld magi.